Organisation

Dansk Korforbund er bygget op af de ni medlemsforeninger - se dem her.

Forbundets øverste myndighed er repræsentantskabet, der mødes 1 gang om året. Repræsentantskabet består af tre medlemmer fra hver forening.
Forretningsudvalget (FU) består af formand og næstformand samt et repræsentantskabsmedlem fra hvert ensemble (oftest ensemblernes formænd).

FU mødes ca. hver 2. måned og varetager udover DKFs udlodning af kollektive Gramex- og Copydanmidler, også forbundets politiske linje samt Dansk Korforbunds opgaveprioritering.

FU-medlemmer:
Dansk Korforbunds formand og næstformand vælges på repræsentantskabet.
Det daglige arbejde udføres hovedsagligt af formanden. Dansk Korforbund har også et mindre sekretariat, der påtager sig opgaver ad hoc, som behovet opstår.

Som medlem af Dansk korforbund er du medlem via dit ensembles medlemsforening. Dvs. at  Dansk Korforbund ikke optager enkeltmedlemmer. Dog bliver du behandlet som enkeltmedlem, når du først er medlem af ensemblets forening.

Kontingentstruktur:
Du er medlem af Dansk Korforbund via dit medlemskab af dit ensembles forening, og du betaler medlemskontingent til foreningen, ikke til Dansk Korforbund.
Dette kontingent fastsættes eksklusivt af hver forening på den årlige generalforsamling.

Dit medlemskontingent varierer fra forening til forening, og afspejler oftest mængden af arbejdstimer du lægger i ensemblet over året.
Synger du i flere af ensemblerne betaler du kontingent til hver forening.

Du kan altså komme til at betale kontingent til flere foreninger, men den samlede kontingentindbetaling vil reflektere det antal arbejdstimer du har haft i de Dansk Korforbund tilknyttede  kor over året.

Dansk Korforbund er et meget billigt fagforbund, og du vil næppe komme i nærheden af det et kontingent koster i andre fagforbund,  selvom du arbejder på fuld tid, det være sig som fastansat eller freelancer.

Foreningerne betaler så kontingent til Dansk Korforbund, og qua dette kontingent er du medlem af Dansk Korforbund.

Foreningskontingenterne er selvfølgelig fradragsberettigede!

FU-medlemmer:
Henriette Elimar, formand
Morten Byrialsen, næstformand, Den Jyske Operas Kor
Thomas Kiørbye, Ars Nova
Paul Frederiksen, Assistenter ved Det Kongelige Operakor
Pia Rose Hansen, Det Kongelige Operakor
Anna Carina Sundstedt, DR Koncertkoret
Emil Lykke, DR Vokalensemblet
Anne Marie Elmby, Foreningen af Københavns Kirkegårdsafdelings Kor, Fakkk
Jonathan Kroner Ingvald, Mogens Dahl Kammerkor
Jacob Ægidius, Sangere i Kantoriet ved Københavns Domkirke, SAKDOK

s2Member®