Efter-/videreuddannelse

Dansk Korforbund tilbyder efter-/videreuddannelsestilbud af forskellig art.

Forbundet tilbyder og støtter faglig uddannelse til tillidsfolk og musikalsk efter-/videreuddannelse til medlemmerne. Dette betales af nogle af de kollektive rettighedsmidler, Dansk Korforbund modtager via Gramex og Copydan

Desuden arbejder Dansk Korforbund på at udvikle en efter-/videreuddannelsestrategi, der kan afbøde lidt af de fremtidige udfordringer, mange sangere står i, nu efterløns- og pensionsalderen er blevet hævet, og stemmens kvaliteter ikke nødvendigvis kan følge med helt til samfundets pensionsalder.

Dansk Korforbund har tidligere givet støtte til de enkelte foreningers/ensemblers egne udviklingskurser, huslærerordningen for Det Kongelige Operakor, Tonny Landys masterclass, Societas Pro Musica, der afholder masterclasses i Århus, samt North Sea Vocal Academy's årlige masterclasses i Vestervig.

Dansk Korforbund  arbejder desuden på at udvikle konceptet ’faglige dage’, hvis indhold tilpasses aktuelle behov hos forskellige segmenter af vores medlemmer.

Faglige dage kan være for tillidsfolk  - fx Personalejura, et kursus for arbejdsmiljørepræsentanter, kommunikationskursus for bestyrelsesmedlemmer o.lign.
Det kan være It-dage for medlemmer, der ikke er helt up to date med de nyeste krav, så man kan begå sig i erhvervslivet.
Det kan være sangerworkshops, der f.eks. arbejder med nervøsitet ved auditions osv osv.

Har du nogle gode ideer til disse dages indhold så send endelig en mail til formanden: henriette(at)danskkorforbund.dk

 

 

s2Member®