Dansk korforbund har fået ny formand

Dansk Korforbunds formand Henriette Elimar valgte ikke at genopstille til formandsposten på Korforbundets repræsentantskab den 1. april. Henriette Elimar har været formand i 10 år og har moderniseret forbundet så det i dag kan sidestilles med et af de store søsterforbund.
Henriette er ansat i Det Kongelige Operakor og glæder sig til at nyde kun at have en arbejdsplads fremover.

Dansk Korforbund holder reception for Henriette på fredag den 24. maj kl. 15.30-18 hos Cph Cooking Class, Herluf Trollesgade 9 1.sal.

Kom og vær med til at skåle med Henriette og få en hyggelig eftermiddag - og sig goddag til vores nye formand Jakob Knudsen Pedersen.

Jakob Knudsen Pedersen er blevet valgt som formand efter Henriette. Jakob er desuden medlem af bestyrelsen i DRKoncertkoret, han er engageret og passioneret for sit og sine kollegers fag. Jakob er veltalende, energisk og yderst sympatisk.

Dansk Korforbund er fagforbund for professionelle korsangere

Dansk Korforbund organiserer sangerne i Det Kongelige Operakor, Den Jyske Operas Kor og assistenter, DR Vokalensemblet, DR Koncertkoret, Ars Nova Copenhagen, Mogens Dahl Kammerkor, Kantoriet i Københavns Domkirke, sangerne ved Københavns Kommunes kirkegårde og Vokalselskabet GLAS.

Dansk Korforbund bistår sine foreninger i overenskomstforhandlinger samt rådgiver og vejleder medlemmer.

Dansk Korforbund forvalter desuden kollektive ophavsretsmidler på vegne af forvaltningsselskaberne Gramex og Copydan.

 

s2Member®