Dansk korforbund har fået ny formand

Dansk Korforbunds formand Henriette Elimar valgte ikke at genopstille til formandsposten på Korforbundets repræsentantskab den 1. april. Henriette Elimar har været formand i 10 år og har moderniseret forbundet så det i dag kan sidestilles med et af de store søsterforbund.
Henriette er ansat i Det Kongelige Operakor og glæder sig til at nyde kun at have en arbejdsplads fremover.

Dansk Korforbund holder reception for Henriette den 24. maj (tid og sted annonceres).

Jakob Knudsen Pedersen er blevet valgt som formand efter Henriette. Jakob er desuden medlem af bestyrelsen i DRKoncertkoret, han er engageret og passioneret for sit og sine kollegers fag. Jakob er veltalende, energisk og yderst sympatisk.

Dansk Korforbund er fagforbund for professionelle korsangere

Dansk Korforbund organiserer sangerne i Det Kongelige Operakor, Den Jyske Operas Kor og assistenter, DR Vokalensemblet, DR Koncertkoret, Ars Nova Copenhagen, Mogens Dahl Kammerkor, Kantoriet i Københavns Domkirke, sangerne ved Københavns Kommunes kirkegårde og Vokalselskabet GLAS.

Dansk Korforbund bistår sine foreninger i overenskomstforhandlinger samt rådgiver og vejleder medlemmer.

Dansk Korforbund forvalter desuden kollektive ophavsretsmidler på vegne af forvaltningsselskaberne Gramex og Copydan.

 

s2Member®